Manchester United har valgt at udleje holdets serbiske spiller, Zoran Tosic, til Bundesliga-klubben FC Köln, hvor han skal være for resten af sæsonen.
Manchester United-kantspilleren, serbiske Zoran Tosic, er i dag blevet udlejet til Bundesliga-klubben FC Köln.
Tosic blev hentet til United for et år siden, da han tiltrådte fra Partizan Beograd, men hans præstationer har ikke været synderligt gode, og derfor bliver han altså nu lejet ud.
”Jeg tror ikke på, at jeg har haft min sidste optræden i Manchester United. Forhåbentlig kan mine præstationer i Köln være min billet tilbage til Old Trafford og mere spilletid,” forklarer Tosic til engelsk presse.
United betalte 60 millioner kroner for 22-årige Tosic, men det er blot blevet til to optrædener for førsteholdet, hvor han begge gange er blevet skiftet ind.