bet365
bet365

UEFA-chef: Optimistisk om EM i København

0

UEFA-chef: Optimistisk om EM i KøbenhavnDen danske direktør for UEFA Euro 2020, Lene Kryger, er optimistisk i forhold til at få EM-kampe i København i 2021.

EM-slutrunden er som bekendt flyttet fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Det bliver et større logistisk puslespil, som skal lægges i samtlige af de 12 værtsbyer.

Det er planen, at alle de udvalgte værtsbyer beholder de kampe, som de oprindeligt skulle afvikle.

Det gælder dermed også Danmark, som stadig får tre hjemmekampe ved EM-slutrunden, hvis alt flasker sig.

“Jeg er meget positiv omkring det. Vi har kun fået positive tilkendegivelser fra vores samarbejdspartnere,” siger Lene Kryger, som er direktør for UEFA Euro 2020 i København, til Viaplay Sport Live og uddyber:

“Det er klart, at det er alles drøm at stå med et EM i København, især når vi nu var så tæt på, og fordi vi skulle have tre hjemmebanekampe. Alle arbejder hårdt på de interne linjer for at få kabalen til at gå op.”

“Selvfølgelig er der forskellige ting, der skal løses, i forhold til at Parken har forskellige koncertoptioner, som de prøver at se, om de kan få flyttet. Der er forskellige udfordringer, som vi arbejder på.”

Efter planen skal København også danne rammen om en enkelt ottendedelsfinale ved EM 2021-slutrunden.

FIFA-dokument: Kontraktudløb bør forlænges
Medier: Sommer-transfervinduet ændres måske

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE