Engelske The Guardian har udpeget de 50 transferemner, der er allermest eftertragtet blandt Europas storklubber denne sommer. Navnene er opgivet i tilfældig rækkefølge. Vi bringer de sidste 25 navne i denne anden del.
Ricky Alvarez
Vélez Sársfields 23-årige offensive midtbanespiller kan stå over for sit store gennembrud til europæisk fodbold. AS Roma og Arsenal er blandt de største bejlere.
Gareth Bale
Tottenham Hotspurs 21-årige venstreback har selv udtalt, at han er glad for tilværelsen i klubben, men et stort tilbud fra én af de største klubber i verden kan sandsynligvis bringe ham på andre tanker.
Edison Cavani
Napolis 24-årige angriber scorede 26 gange i 35 ligakampe i den netop afsluttede sæson. Det har fået en del klubber at notere hans navn på ønskelisten. En af de største klubber skulle være Manchester City.
Luka Modric
Tottenham Hotspurs 25-årige midtbanespiller har imponeret i den nu forgangene sæson. Det har tiltrukket en masse opmærksomhed fra især Manchester United, Manchester City samt FC Barcelona.
Charlie Adam
Blackpools 25-årige midtbanespiller søger med al sandsynlighed væk fra klubben, efter at klubben nu er rykket ned. Liverpool og Manchester United skulle være de mest interesserede.
Connor Wickham
Ipswich Towns 18-årige angriber er tidligere blevet sammenlignet med selveste Wayne Rooney. Han er et populært navn blandt mange engelske klubber, men klubben forlanger angiveligt i omegnen af 140 millioner kroner for Wickham.
Charles N’Zogbia
Wigans 24-årige midtbanespuiller var én af de spillere, der gjorde udslaget for, at Wigan formåede at sikre sig endnu en sæson i det fineste selskab i England, Premier League. Franskmanden har dog ønsket nye græsgange, og derfor kan han meget vel skifte i sommerens transfervindue.
Alexis Sanchez
Udineses 22-årige offensive midtbanespiller formåede at nette 12 gange i ligaen, og det har skabt en del interesse blandt de større klubber.
Sergio Agüero
Atletico Madrids 22-årige angriber nåede at score 23 mål i den spanske Primera Division i denne sæson. Dermed har han gjort god reklame for sig selv. Real Madrid meldes tæt på den lille argentiner.
Kevin Gameiro
Lorients 24-årige angriber er sulten efter at prøve lykken på et højere niveau. Klubber i både England og Spanien er interesserede i den franske angriber.
Dimitar Berbatov
Manchester Uniteds 30-årige angriber endte med at løbe med topscorertitlen i Premier League. Men på trods af det, har han tilbragt meget tid på bænken og det var også tilfældet i Champions League-finalen. Derfor vil Berbatov nu skifte klub.
Scott Parker
West Hams 30-årige midtbanespiller meldes på vej væk fra London-klubben, fordi en nedrykning til Championship endte med at blive en realitet. Især engelske klubber er ude med snøren.
Shinji Kagawa
Borussia Dortmunds 22-årige angriber spillede en stor rolle i Dortmunds mesterskabstriumf. Den japanske angriber jagtes derfor nu af både Manchester United og AC Milan.
Jose Enrique
Newcastles 25-årige forsvarsspiller har spillet med stor succes i klubben. Derfor har den spanske venstreback på rygtebasis været sat i forbindelse med Liverpool.
Samir Nasri
Arsenals 23-årige offensive midtbanespiller har blot ét år tilbage af sin kontrakt. Det har lokket ligarivalerne Manchester City og Manchester United til at kigge nærmere på den franske kreatør.
Romelu Lukaku
Anderlechts 18-årige angriber har vist sig som ét af Europas allerstørste angrebstalenter. Han er på rygtebørsen især spændende for engelske klubber.
Gregory van der Wiel
Ajax Amsterdams 23-årige forsvarsspiller er foruden en dygtig defensiv spiller også god i offensiven. Det har fået Manchester City, Manchester United, Chelsea samt Bayern München til at kigge nærmere på hollænderen.
Alex Song
Arsenals 23-årige midtbanespiller har leveret nogle gode præstationer på Arsenals midtbane. Inter fra Serie A meldes som en klub, der godt kunne tænke sig at investere i Song.
Eljero Elia
Hamburger SV’s 24-årige midtbanespiller er angiveligt blevet uenig med en række af klubbens magtfulde herrer. Derfor virker et skifte særdeles sandsynligt for den lynhurtige kantspiller. Liverpool, AC Milan, Inter og Juventus skulle være blandt de største bejlere.
Juan Mata
Valencias 23-årige midtbanespiller skifter med stor sandsynlighed klub denne sommer. Valencia er i økonomiske problemer, og derfor kan de være tvunget til at sælge Mata blandt en række af holdets profiler. Manchester City, Manchester United samt Liverpool er blandt de mest interesserede.
Gary Cahill
Boltons 25-årige forsvarsspiller kan meget vel være fortid til sommer. En række engelske topklubber meldes stærkt interesserede.
Alexandre Pato
AC Milans 21-årige angriber har tilbragt fire sæsoner i klubben, trods sin unge alder. Brasilianeren kan derfor meget vel være klar til at prøve kræfter i en anden storklub.
Fernando Llorente
Athletic Bilbaos 23-årige angriber er kendt for at være en angriber, der fylder godt på toppen. Llorente er derfor ikke ulogisk en ombejlet herre. Bilbao vil dog gøre alt for at holde på deres stærke spydspids.
Ashley Young
Aston Villas 25-årige midtbanespiller har blot et år tilbage af sin kontrakt med klubben. Både Liverpool og Manchester United står klar i kulissen til at overtage Young.
Pablo Osvaldo
Espanyols 25-årige angriber har haft en stabil sæson i Primera Division, og derfor er han et interessant emne for en række engelske klubber, heriblandt Fulham og Tottenham.