Fodbold-transfers.dk har sammensat en top-5-liste over de største transfers i uge 33. Edgar Davids og Jakob Poulsen er bl.a. på listen.
1. Real Madrid købte Mesut Özil
Tirsdag blev Real Madrids købstilbud på Mesut Özil bekræftet af Werder Bremen, og således kunne Özil skifte for godt 120 millioner kroner, selvom hans kontrakt rigtigt udløb ved udgangen af næste sæson.
Real Madrid hentede den 21-årige tyske landsholdsstjerne foran storklubber som FC Barcelona og Manchester United.
Læs mere om netop denne transfer her: Real Madrid: Özil præsenteret – færdige med handler
2. Stephen Ireland indgik i byttehandel
Manchester Citys midtbanespiller, Stephen Ireland, har for omkring et halvt år siden udtalt, at han aldrig ville forlade Manchester-klubben, men tirsdag underskrev han alligevel en fireårig kontrakt med Aston Villa.
Ireland indgik i en byttehandel, der betød, at James Milner i stedet røg til Manchester City, mens klubben samtidig betalte omkring 8 millioner pund til Aston Villa.
Stephen Ireland var også hurtigt ude og kritisere City, som han har repræsenteret de sidste otte år. Han sagde bl.a. at klubben var iloyal og at klubbens manager Roberto Mancini intet forhold har til spillerne.
3. Edgar Davids gjorde comeback hos Crystal Palace
Ugens helt store overraskende transfer skal findes i Championship-klubben Crystal Palace, hvor klubben har hentet den 37-årige midtbane-legende, Edgar Davids, der efter to år atter gør comeback i topfodbold.
Davids har indgået en speciel aftale med Crystal Palace, som betyder, at han bliver betalt efter antal kampe, som han spiller. Den hollandske spiller står noteret for i alt 74 landskampe.
4. Morten “Duncan” Rasmussen blev omsider udlejet til Mainz
Celtics danske angriber, Morten “Duncan” Rasmussen, var efterhånden blevet femtevalg i klubben. Dette tog han i denne uge konsekvensen af, da han i samråd med Celtic lod sig udleje til den tyske Bundesliga-klub Mainz på en etårig lejeaftale.
25-årige Duncan bliver i Mainz holdkammerat med Bo Svensson, og hans etårige aftale med Mainz indeholder samtidig en option på et eventuelt køb af den tidligere Brøndby IF-angriber.
5. Jakob Poulsen tilbage i Superligaen for FC Midtjylland
AGF kunne i begyndelsen af ugen omsider bekræfte, at holdets midtbaneprofil Jakob Poulsen var blevet solgt. Det blev dog ikke til nogen af de klubber, som Fodbold-transfers.dk havde spået op. Derimod hedder Poulsens nye arbejdsgiver FC Midtjylland.
Jakob Poulsen har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt. AGF har sikret sig både kontanter samt en videresalgsklausul i salgsaftalen. Poulsen nåede at spille 59 kampe for AGF siden 2008, hvor han tiltrådte fra Heerenveen.
Læs mere om netop denne transfer her: Jakob Poulsen er skiftet til FCM
Hvad er dine kommentarer til disse transfers? – Kommentér herunder!