bet365
bet365

Top-5: Største transfers uge 32 – 2010

0

Fodbold-transfers.dk har sammensat en top-5-liste over de største transfers i ugens løb. Danske Christian Poulsen florerer på listen.

Top-5: Største transfers uge 32 - 20101. Manchester Citys køb af Mario Balotelli

Mario Balotelli har været et varmt navn på den store rygtebørs igennem sommeren. Fredag aften blev det så endelig en realitet, at Mario Balotelli kunne sætte sin signatur på en fem-årig aftale med rigmandsklubben Manchester City.

Den 21-årige angriber har igennem længere tid virket umotiveret i Inter, og derfor har et skifte øjensynligt været det mest optimale for alle parter.

Top-5: Største transfers uge 32 - 20102. Christian Poulsens skifte til Liverpool

Den danske Juventus-midtbanespiller, Christian Poulsen, har ligeledes været et stort samtaleemne i fodbolddebatterne rundt omkring. Men tidligt på ugen gik handlen endelig igennem. 41 millioner kroner måtte Liverpool betale, hvilket sker over to lige store rater, én med øjeblikkelig virkning og én til 1. juli 2011.

Ydermere kan Juventus tjene ni millioner kroner, hvis Poulsen præsterer godt. Christian Poulsens kontrakt med Liverpool løber tre år frem.


Top-5: Største transfers uge 32 - 20103. Ricardo Carvalho ny Real Madrid-forsvarer

Real Madrid har igennem længere tid manglet en erfaren midterforsvarer. Det har man nu hentet i Ricardo Carvalho, som dermed genforenes med cheftræner José Mourinho for tredje gang i sin karriere. Først i Porto, dernæst Chelsea og nu altså Real Madrid.

32-årige Ricardo Carvalho har underskrevet en to-årig kontrakt, og portugiseren fortalte på et pressemøde, at han glæder sig til at arbejde sammen med sin landsmand Mourinho, som han beskriver som en vindertype.

Top-5: Største transfers uge 32 - 20104. Ramires på plads i Chelsea

Chelsea har også handlet i denne uge, hvor de har hentet den talentfulde midtbanespiller, brasilianske Ramires. Den 23-årige landsholdsspiller, der skifter fra Sevilla, har sat sin signatur på en fireårig aftale med London-klubben.

Overgangssummen for spilleren lyder på omkring 160 millioner kroner, og holdets manager Carlo Ancelotti beskriver Ramires som en fantastisk angriber, der har en stor fremtid både på landsholdet og hos Chelsea.

Top-5: Største transfers uge 32 - 20105. Manchester Uniteds indkøb af Bebe

Manchester Uniteds fans rystede sandsynligvis på hovedet, da de læste, at klubben havde sikret sig Vitoria Guimaraes’ angriber Bebe. Den 20-årige portugiser blev anbefalet af portugisiske landstræner Carlos Queiroz, der tidligere har været manager Sir Alex Fergusons højrehånd.

Derfor valgte United prompte at smide 66 millioner kroner på bordet, så man kunne hente Bebe med øjeblikkelig virkning. Han spillede i tredje division blot fem uger inden sit skifte til United.


Top-5: Største transfers uge 32 - 2010

Hvad er dine kommentarer til disse transfers? – Kommentér herunder!

Top-5: Jakob Poulsens kommende arbejdsgiver
Dagens rygter - 15. august 2010

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE