Fodbold-transfers.dk har i denne artikel analyseret vinterens transfers i sæsonen 2011/2012. Vi har udpeget ti markante handler samt fem boblere til listen.
1. Gary Cahill, fra Bolton til Chelsea
Den helt store handel i engelsk fodbold i vinterens transfervindue, var Chelseas køb af Gary Cahill. Forsvarsspilleren var efter sigende også jagtet af Tottenham og Arsenal. Han er allerede ved at etablere sig som fastmand hos Chelsea nu.
2. Papiss Demba Cisse, fra Freiburg til Newcastle
Newcastle har fået et rent senegalisisk angrebsduo med Demba Ba og nu Papiss Cisse. Det afrikanske makkerpar er allerede ved at finde sig til rette hos hinanden, og kan på sigt blive et frygtindgydende par oppe foran for Newcastle.
3. Louis Saha, fra Everton til Tottenham
Det kom som en overraskelse for nogen, da Tottenham valgte at købe den aldrende angrebsspiller, Louis Saha. Selvom franskmanden sikkert var udset til at være reserve, har han spillet godt og scoret nogle vigtige mål allerede.
4. Kevin de Bruyne, fra Genk til Chelsea
I sommer købte Chelsea både Thibaut Courtois og Romelu Lukaku hos belgiske Anderlecht. Nu har de så hentet det store midtbanetalent Kevin de Bruyne hos Anderlechts rivaler, Genk. Han kommer til de engelske giganter, når den igangværende sæson slutter.
5. Paul Scholes, fra karrierestop til Manchester United
Paul Scholes havde ellers lagt støvlerne på hylden, men da klubben kaldte, meldte han sig straks til tjeneste. Den aldrende englænder kan fungere som en god back-up og med sin store erfaring, kan han også lære de yngre spillere noget.
6. Djibrii Cisse, fra Lazio til Queens Park Rangers
Købet af Djibrii Cisse kan både vise sig at blive en succes eller en fiasko for Queens Park Rangers, der har taget chancen med den 30-årige franskmand. Hvis han finder fordums styrke frem igen, bliver han en stor gevinst.
7. Nikica Jelavic, fra Rangers til Everton
Everton har købt en angriber med mål i benene. Nikica Jelavic har i den grad bombet løs for skotske Rangers. Nu skal han prøve at bevise sit værd i en af de allerstørste europæiske ligaer, som den engelske er.
8. Bobby Zamora, fra Fulham til Queens Park Rangers
Bobby Zamora har en stor erfaring fra Premier League, hvor han har spillet i næsten ti sæsoner. Nu skal den 31-årige angriber så hjælpe Queens Park Rangers med at overleve i den bedste, engelske række.
9. Marvin Sordell, fra Watford til Bolton
Marvin Sordell er et stort engelsk talent. Den 21-årige angriber har i de seneste sæsoner spillet for Watford. Nu skal han så vise sig i den bedste, engelske række hos Bolton, som vist er klar til at give Sordell chancen.
10. Nedum Onuoha
Nedum Onuoha kom ud på et sidespor hos Manchester City, da han ikke længere var omkring startopstillingen. Nu er han så skiftet til Queens Park Rangers for at få mere spilletid og hjælpe klubben til overlevelse i Premier League.
Fem boblere til listen:
1. Thierry Henry, fra New York Redbull til Arsenal (Lejeaftale)
Der er ingen tvivl om, at Thierry Henry er en stor legende hos Arsenal. Han kom da også til klubben i transfervinduet på en lejeaftale fra New York Redbulls, hvor han satte stort aftryk på sit ophold hos Arsenal, da han scorede en række afgørende mål. Nu er han dog tilbage i New York igen.
2. Robbie Keane, fra LA Galaxy til Aston Villa (Lejeaftale)
Aston Villa lejede Robbie Keane hos LA Galaxy, og han har i den grad vist sig frem i klubben med tre mål i blot seks kampe.
3. Darren Gibson, fra Manchester United til Everton
Den 24-årige midtbanespiller, Darren Gibson, slog aldrig for alvor sit navn fast hos Manchester United. Nu får Everton glæde af ham.
4. Wayne Bridge, fra Manchester City til Sunderland (Lejeaftale)
Wayne Bridge bliver lejet ud fra Manchester City til Sunderland. Forsvarsspilleren kan bidrage med kvalitet og erfaring.
5. Jean Beausejour, fra Birmingham til Wigan
Kantspilleren, Jean Beausejour, skifter fra Birmingham til Premier League-klubben Wigan. Den 27-årige chilenske landholsspiller har gjort det udmærket for Birmingham.
Er du enig eller uenig med vores top-10?
– Bland dig i debatten i kommentar-feltet herunder!
1 kommentar
kevin de bruyne kom fra K.R.C Genk og ikke Anderlecht.