bet365
bet365

Top-10: Dyreste Superliga-indkøb i historien

0

Top-10: Dyreste Superliga-indkøb i historien

Top-10: Dyreste Superliga-indkøb i historien

Foto: Dejan Obretkovic

Superligaen har budt på mange store indkøb gennem tiderne. Her ser vi på de 10 dyreste indkøb i historien.

Superligaen har været garant for flere store indkøb, især gennem de senere år, hvor transfersummerne er steget betragteligt.

I forhold til transfers kan man også have brug for odds tips, hvis man finder det interessant at oddse på udvalgte transfers både i sommer- og vintertransfervinduet.

På listen har vi opprioriteret de seneste transfers, hvilket betyder, at hvis transfersummen er identisk, så er den seneste handel, der er en del af listen.

Top-10: Dyreste Superliga-indkøb i historien

10. Lukas Lerager

3,5 millioner euro

Fra Genoa til FC København (2022)

FC København købte Lukas Lerager fri af italienske Genoa i 2022. De betalte 3,5 millioner euro for Lerager, som de inden da havde lejet i knap halvandet år.

FCK gjorde lidt af et scoop, eftersom at Genoa selv havde købt Lerager for seks millioner euro i sommeren 2019 i franske Bordeaux.

9. Victor Nelsson

3,6 millioner euro

Fra FC Nordsjælland til FC København (2019)

FC København styrkede forsvaret med FC Nordsjælland-forsvarsprofilen Victor Nelsson tilbage i 2019.

Dengang betalte de en pris, svarende til 3,6 millioner euro for Nelsson. Centerforsvareren var dengang 20 år gammel.

8. Daniel Agger

4 millioner euro

Fra Liverpool til Brøndby IF (2014)

Brøndby IF købte deres store forsvarsprofil, Daniel Agger, tilbage i 2014, hvor de købte den hidtil dyreste spiller i klubbens historie.

Brøndby betalte fire millioner euro for den dengang 29-årige Agger i engelske Liverpool FC, som de oprindeligt også solgte ham til i tidernes morgen.

7. Akinkunmi Amoo

4,3 millioner euro

Fra Hammarby til FC København (2022)

FC København sikrede sig papirer på den dengang 19-årige kantspiller, Akinkunmi Amoo, i 2022.

Den nigerianske offensivspiller blev købt i svenske Hammarby for 4,3 millioner euro.

6. Marrony

4,5 millioner euro

Fra Atlético-MG til FC Midtjylland (2021)

FC Midtjylland købte den brasilianske angriber, Marrony, i brasilianske Atlético-MG i 2021.

Den dengang 22-årige Marrony kostede midtjyderne 4,5 millioner euro at købe fri af aftalen med den brasilianske Série A-klub.

5. Ísak Bergmann Jóhannesson

4,5 millioner euro

Fra Norrköbing til FC København (2021)

FC København sikrede sig den dengang 18-årige islandske midtbanespiller, Ísak Bergmann Jóhannesson, foran en række store klubber, der også var blandt bejlerne.

FCK betalte 4,5 millioner euro for at sikre sig aftalen med Norrköbing om at købe det islandske stortalent fri af kontrakten.

4. Denis Vavro

4,5 millioner euro

Fra Lazio til FC København (2022)

FC København købte Denis Vavro tilbage til klubben, efter at have lejet forsvarsprofilen i italienske Lazio.

FCK måtte have 4,5 millioner euro op af lommen for at sikre sig den 26-årige forsvarsspiller permanent.

3. Pep Biel

5 millioner euro

Fra Real Zaragoza til FC København (2019)

FC København forstærkede sig med den spanske offensivspiller, Pep Biel, i sæsonen 2019/2020.

Den dengang 22-årige spanier kostede hovedstadsklubben fem millioner euro at købe fri i Real Zaragoza.

Biel var noget tid om at slå igennem i FCK, men efterfølgende udviklede han sig til én af klubbens største profiler.

2. Anders Dreyer

5 millioner euro

Fra Rubin Kazan til FC Midtjylland (2022)

FC Midtjylland valgte at købe offensivprofilen Anders Dreyer tilbage, efter at man havde solgt ham til russiske Rubin Kazan.

Den igangværende krig mellem Rusland og Ukraine betød, at FCM kunne købe danskeren tilbage for fem millioner euro, da de også havde en god sum penge til gode fra deres transfer til russerne af Dreyer.

1. Andreas Cornelius

6 millioner euro

Fra Trabzonspor til FCK (2022)

FC København valgte for anden gang i klubbens historie, at købe angrebsprofilen Andreas Cornelius tilbage.

Første gang var i sæsonen 2013/2014, hvor de købte ham retur fra Cardiff for 3,5 millioner euro.

Men denne gang var hans prisskilt steget betragteligt, og løverne måtte således af med seks millioner euro for den 29-årige landsholdsangriber i sæsonen 2022/2023.

Medie: Storklub er klar med giga-bud på Kane
Journalist: Marco Asensio taler med engelsk klub

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE