Sevillas brasilianske målræv, Luis Fabiano, har henover sommeren været rygtet væk fra klubben. Men i dag valgte han at skyde rygterne ned, ved at forlænge.
Luis Fabiano er i sommerens løb blevet sat i forbindelse med flere større klubber i Europa, men i dag sørgede brasilianeren for, at spekulationerne blev lagt væk.
Den 29-årige Sevilla-målræv har nemlig signeret en kontraktforlængelse, der holder ham i klubben i yderligere to år.
Fabiano skiftede fra FC Porto til Sevilla i 2005, og han har igennem disse fem og et halvt år scoret 62 mål i 127 optrædener. Derudover står han noteret for 43 landskampe og 28 mål for Brasilien.