Tidligere på dagen hentede Schalke 04 angriberen Klaas Jan Huntelaar i AC Milan, og nu har den tyske klub også sikret sig en forstærkning til forsvaret i form af Nicolas Plestan.
Schalke 04 meddeler på sin hjemmeside, at man er nået til enighed om en aftale med den franske forsvarsspiller Nicolas Plestan, der kommer til fra Lille. Forsvarsspilleren har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2010.
29-årige Nicolas Plestan har spillet i Lille siden 2003. Det blev til 109-kampe i Lille-trøjen samt tre scoringer.
Forsvaret er dog ikke den eneste kæde, hvor Schalke har forstærket sig. Tidligere i dag kunne man således præsentere angriberen Klaas Jan Huntelaar, der kommer til fra AC Milan.