Bundesligaens helt store fodboldkomet i øjeblikket er Lewis Holtby, der kan ende med at blive taget ud af hænderne på Schalke 04, hvis de rykker ned.
Schalke 04 besluttede sig for, at udleje det tyske stortalent Lewis Holtby i sommer til Mainz 05, og det har efterfølgende vist sig at være et dårligt træk.
20-årige Holtby har, med sine to mål i syv ligakampe, medvirket til at Mainz har klaret sig overraskende godt, hvor de for tiden topper ligaen, mens netop Schalke 04 ligger i bunden.
Hvis Schalke 04 ikke får løsrevet sig fra bunden, kan det blive fatalt, når talen falder på stjernefrøet Lewis Holtby.
Ifølge tyske Bild vil Holtby nemlig kunne skifte klub, hvis Schalke 04 rykker ned, da hans kontrakt, der ellers løber frem til 2013 vil blive udgyldig gennem en nedrykningsklausul.