Manchester Uniteds nyindkøbte stjerne, Cristiano Ronaldo, har netop delt en video på Instagram, hvor han siger farvel og pænt tak til Juventus.
Cristiano Ronaldo er Manchester United-spiller. Han smækker dog ikke med døren på vej væk fra Juventus, tværtimod.
LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United køber Ronaldo
LÆS OGSÅ: Medie: Ronaldo bliver PL’s bedst lønnede
Ronaldo har netop delt en video på Instagram med tilhørende tekst, hvor han takker for en god tid i Juventus, som altid vil have en plads i hans hjerte.
“I dag forlader jeg en fantastisk klub. Den største i Italien, og helt sikkert én af de største i Europa. Jeg gav mit hjerte og min sjæl til Juventus, og jeg vil altid elske Torino indtil jeg dør.”
“‘Tiffosi bianconeri’ har altid respekteret mig, og jeg har prøvet at takke den respekt ved at kæmpe for dem i hver eneste kamp, hver eneste sæson og hver eneste turnering.”
“I sidste ende kan vi se tilbage og erkende, at vi har opnået enorme ting. Ikke alt, hvad vi ønskede, men stadig. Vi skrev en virkelig smuk historie sammen.”
“Jeg vil altid være én af jer. Du er nu en del af min historie, og jeg føler, at jeg er en del af din. Italien, Juventus, Torino, tiffosi bianconeri – du vil altid være i mit hjerte.”