Paris Saint-Germains stjernespiller, Kylian Mbappé, har i dag bekræftet, at han forlader klubben efter indeværende sæson.
Transferjournalisten Fabrizio Romano fortæller, at Mbappé allerede har alle formaliteterne på plads med Real Madrid.
Men på grund af at Mbappé ønskede at forlade PSG på en respektfuld måde, så ville han ikke annoncere, hvilken klub, som han skiftede til før efter sæsonen.
“Alt er på plads. De er enige om lønnen og kontrakten. Lønnen vil ikke være på samme niveau, som for to år siden. Mbappé vil komme til at tjene meget mindre end for to år siden,” fortæller Fabrizio Romano i sin nyeste YouTube-video og tilføjer:
“Mbappés løn i Real Madrid vil ligge tættere på niveau med blandt andre Jude Bellingham og Vinicius Junior.”
“Mbappés fulde fokus i forhold til fremtiden har ligget på Real Madrid i de seneste måneder.”
“Real Madrid forbereder en stor offentliggørelse med special effects af Mbappé. Alt er på det rette spor. Meget snart vil “HERE WE GO” lyde i forhold til Mbappés skifte til Real Madrid.”