bet365
bet365

Romano: Højlund har bestået lægetjekket

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsangriber, Rasmus Højlund, har nu bestået lægetjekket i Manchester United, beretter Fabrizio Romano.

Transferguruen Fabrizio Romano skriver natten til onsdag, at den danske landsholdsangriber, Rasmus Højlund, har gennemført det obligatoriske lægetjek i Manchester United.

Dermed er den 20-årige, danske angriber kort tid fra at kunne kalde sig Manchester United-spiller.

Romano skriver, at Højlund vil underskrive kontrakten i løbet af de næste 24 timer.

Han vil sætte sin signatur på en kontrakt, der gælder til sommeren 2028 med option på yderligere en sæson.

Han står til at blive den suverænt dyrest handlede, danske spiller nogensinde i historien.

Transfersummen ser ud til at ende på 72 millioner pund inklusiv bonusser, hvilket svarer til 623 millioner kroner.

20-årige Rasmus Højlund har hidtil spillet 34 kampe, scoret 10 mål og leveret fire assists for Atalanta.

Jürgen Klopp om Mbappé-rygte: Vi griner ad det
Officielt: Manés Al Nassr-skifte er på plads

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE