Den argentinske landsholdsprofil Enzo Fernández har været rygtet kraftigt væk fra Benfica, og nu har han takket ja til at skifte til storklubben Chelsea.
Den bare 21-årige Enzo Fernández var én af de helt store åbenbaringer for Argentina under VM-slutrunden, og det har ført til massiv interesse.
Især Chelsea og Liverpool har været meldt kraftigt interesserede i den unge midtbanespiller, og nu har han truffet sig valg.
I hvert fald melder transferguruen Fabrizio Romano, at Fernández har takket ja til at rykke til Stamford Bridge.
Chelsea er nu i dialog med Benfica, hvor man efter sigende til tilbyde portugiserne et enormt beløb for deres profil.
I sin karriere har Enzo Fernández samlet set spillet ti gange for det argentinske landshold, hvor det er blevet til en enkelt scoring.
Dertil er det blevet til 24 førsteholdskampe for Benfica, hvor han har nettet tre gange og lavet fem oplæg.