bet365
bet365

Reals Caneles-handel afsluttes snart

0

Reals Caneles-handel afsluttes snartReal Madrid og Racing Santander skulle nu være så tætte på en aftale, at handlen omkring stjernefrøet Sergio Canales ventes afsluttet i denne uge.

De spanske klubber Real Madrid og Racing Santander har forhandlet omkring en handel af stortalentet, Sergio Canales, igennem den senere tid, og overgangssummen skulle være fastlagt til godt og vel 40 millioner kroner.

Dette beløb skal betales af to omgange, hvor Racing Santander får 15 millioner kroner i første omgang og dernæst 25 millioner kroner.

Parterne er dog endnu ikke blevet enige om det endelige tidspunkt for, hvornår Canales skal tiltræde i kongeklubben, men den endelige aftale ventes at falde på plads i denne uge.

Santander ønsker at beholde ham som udlejet i den næste sæson, men en unavngiven Real Madrid-talsmand har udtalt, at hvis Sergio Canales kan fortsætte sin udvikling, kan han meget vel snart ende i Real Madrids førsteholdstrup.

Svensson forlænger med Mainz
Agenterne: Finanskrisen præger fodboldverdenen

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE