bet365
bet365

Pierre-Emile Højbjerg

Den danske midtbanespiller, Pierre-Emile Højbjerg, fik sin fodboldopdragelse i dansk fodbold, men brød først rigtigt igennem, da han skiftede til Bayern München. Læs fakta, biografi og se video, transferhistorik og Højbjergs udvikling i markedsværdi her.

Pierre-Emile Højbjerg

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Fakta

Fulde navn: Pierre-Emile Kordt Højbjerg
Øgenavn: Pilou
Position: Midtbanespiller
Klub: Tottenham Hotspur
Højde: 1,85 meter
Vægt: 84 kilo
Nationalitet: Danmark
Fødselsdag: 05/08/1995

Biografi

Pierre-Emile Højbjerg er en dansk/fransk fodboldspiller som er ejet af Tottenham Hotspur. Han kom til den tyske storklub Bayern München i en alder af blot 17 år. Han anses som et af de største danske fodboldtalenter i nyere tid, og allerede i år 2011 vandt han prisen som årets danske u-17 talent.

Højbjerg nåede i sin tid i Danmark aldrig at spille i den bedste danske række til trods for, at han har spillet i både F.C. København og Brøndby. Til gengæld har han allerede nået over 17 førsteholdskampe for FC Bayern München, hvor han spiller på den centrale midtbane.

I sin tredje sæson i FC Bayern München blev Højberg udlejet af den nye cheftræner, Pep Guardiola, til den mindre tyske klub Augsburg, før at sikre mere spilletid. Her blev det til 16 ligakampe og to scoringer i Bundesligaen for den unge dansker.

I 2014 mistede Pierre-Emile Højbjerg sin far, som døde af en kræftsygdom. Det har dog ikke fået det store fodboldtalent til at opgive sin karriere, som over de seneste år har været i en hurtig og yderst positiv udvikling. Han har på klubplan med FC Bayern München således allerede været med til at vinde den tyske Bundesliga, den tyske pokalturnering, Champions League og VM for klubhold.

Pierre-Emile kunne have valgt at stille op for det franske landshold, da hans mor er fra Frankrig, og han derfor har dobbelt statsborgerskab. Det gjorde han dog ikke, da han har spillet alle sine ungdomsår på de danske u-landshold, og i stedet er det allerede blevet til over 7 landskampe for Danmark med en enkelt scoring til følge. Hans fik sin landsholdsdebut i foråret 2014 i en venskabskamp mod Danmarks skandinaviske naboer, Sverige.

I sommeren 2015 blev han udlejet til ligarivalerne Schalke 04 for resten af sæsonen 2015/2016.

Året efter, nemlig i sommeren 2016, valgte Bayern München så at sælge Højbjerg til Premier League-klubben Southampton, som han skrev en femårig kontrakt med i en alder af 20 år.

Den 11. august 2020 skiftede Højbjerg fra Southampton til Tottenham Hotspur. Han skrev under på en femårig kontrakt med klubben. Transfersummen var angiveligt 16,6 millioner euro, svarende til 123 millioner kroner.

Video med Pierre Emile Højbjerg

Videoen blev publiceret den 29. aug. 2019 af DBU:

Transferhistorik

2007/2008 – BK Skjold til F.C. København
2009/2010 – F. C. København til Brøndby IF
2012/2013 – Brøndby IF til FC Bayern München II
2013/2014 – FC Bayern München II til FC Bayern München
2015 – FC Bayern München til Augsburg (lejeaftale)
2015/2016 – FC Bayern München til Schalke 04 (lejeaftale)
2016/2017 – FC Bayern München til Southampton
11. august 2020- Southampton til Tottenham Hotspur

Markedsværdi

17. august 2012 (17 år): 0,03 millioner euro
14. december 2012 (17 år): 0,25 millioner euro
20. maj 2013 (17 år): 0,5 millioner euro
30. januar 2014 (18 år): 0,75 millioner euro
12. februar 2014 (18 år): 1,25 millioner euro
10. juli 2014 (18 år): 4 millioner euro
1. juli 2015 (19 år): 6 millioner euro
8. april 2020 (24 år): 12 millioner euro
18. marts 2021 (25 år): 35 millioner euro

(Kilde: Transfermarkt.de)

ANNONCE