bet365
bet365

Daniel Agger

Daniel Agger er i mange danskere og englænderes øjne, en legende. Han har haft stor succes, på trods af en karriere, som har været præget af skader. Læs fakta og biografi her.

Daniel Agger

Foto: Shutterstock

Fakta

Fulde navn: Daniel Munthe Agger
Øgenavn: Dagger, Danny, Dan, Dan The Man
Position: Forsvarsspiller
Højde: 1,91 meter
Vægt: 84 kilo
Nationalitet: Danmark
Fødselsdag: 12/12/1984

SE OGSÅ: Fodboldquiz om Daniel Agger # 12

Biografi

Daniel Agger er i dag fodboldpensioneret, efter at have sluttet karrieren i barndomsklubben Brøndby IF. Det var her hans karriere tog fart tilbage i 2004, og det er her han vendt hjem til, for at slutte en prestigefyldt karriere af.

Det kan ikke tælles på to hænder hvor mange kampe den 31-årige dansker har misset på grund af sit helbred. Lige fra hans tid som ungdomspiller har skader fyldt en stor del af Daniel Aggers udvikling som fodboldspiller. Som Junior fik han en alvorlig korsbåndsskade, som satte ham udenfor i halvandet år, og det blev ikke sidste gang at Daniel Agger måtte overvære fodboldkampe fra tribunen, grundet skader.

Agger slog igennem på Brøndbys mesterskabshold fra 2005, og vakte allerede efter hans første sæson, stor interesse fra nogle af de førende hold rundt omkring i Europa.

I januar 2006 skrev han under med de forsvarende Champions League-mestre fra Liverpool FC, men hans første halve år hos storklubben blev dog ødelagt af skader, så Agger måtte vente til sæsonopstarten i 2006 med at få sit gennembrud.

Den talentfulde dansker dannede i den kommende sæson makkerpar med Liverpool-legenden Jamie Carragher, og efter et pragt mål mod West Ham på Anfield i Premier League, slog Daniel Agger sit navn fast på den internationale scene.

I 2013 blev Agger udnævnt som vice-anfører for Liverpool, men på trods af den åbenlyse hæder fra manager Brendan Rodgers, blev det knapt med spilletiden for danskeren og det endte med at et skifte tilbage til klubben, hvor det hele startede, Brøndby IF, faldt på plads.

I landsholdsregi bærer Daniel Agger anførerbindet, og han har opnået mere end 72 kampe og scoret 12 mål. Han var med i truppen til både VM-slutrunden i 2010 og til EM-slutrunden i 2012.

I sommeren 2016 meddelte Daniel Agger, at han stoppede sin aktive fodboldkarriere. I dag er Agger travlt beskæftiget med en masse iværksætter-projekter, hvor han er medejer.

Video med Daniel Agger

Da Daniel Agger vendte hjem til Brøndby IF blev han modtaget med stor glæde.

Transferhistorik

2005-2006: Brøndby IF til Liverpool FC
2014-2015: Liverpool FC til Brøndby IF

Markedsværdi

14. november 2004 (19 år): 0,35 millioner euro
11. april 2005 (20 år): 0,40 millioner euro
12. januar 2006 (21 år): 8,5 millioner euro
14. juni 2006 (21 år): 6,5 millioner euro
25. april 2007 (22 år): 8,3 millioner euro
1. september 2007 (22 år): 8,5 millioner euro
4. februar 2008 (23 år): 10,25 millioner euro
4. juli 2008 (23 år): 10 millioner euro
23. februar 2009 (24 år): 11 millioner euro
29. juni 2009 (24 år): 12 millioner euro
25. januar 2010 (25 år): 11,5 millioner euro
13. august 2010 (25 år): 12 millioner euro
1. februar 2011 (26 år): 11 millioner euro
8. august 2011 (26 år): 10 millioner euro
6. februar 2012 (27 år): 13 millioner euro
24. juni 2012 (27 år): 15 millioner euro
28. januar 2013 (28 år): 19 millioner euro
2. juli 2013 (28 år): 18 millioner euro
15. januar 2014 (29 år): 17 millioner euro
12. august 2014 (29 år): 15 millioner euro
6. februar 2015 (30 år): 6 millioner euro
21. januar 2016 (31 år): 4 millioner euro

(Kilde: Transfermarkt.de)

ANNONCE