Bundklubben Portsmouth har det hårdt i disse dage, med en truende dårlig økonomi samt en placering i bunden af Premier League er der brug for forstærkning for at kunne vende skuden. I dag skrev man under med den serbiske forsvarsspiller Dusko Tosic.
Dusko Tosic er umiddelbart ikke et navn, som mange kender til. Om ikke andet er det navnet på Portsmouths nye forsvarsspiller, der tiltræder i klubben med øjeblikkelig virkning.
Tosic’s skifte har længe været undervejs, grundet en ansøgning om arbejdstilladelse trak skiftet i langdrag. I dag fik man så serberen tilknyttet med en halvårlig kontrakt.
Tosic har senest spillet hos Werder Bremen, hvor han dog fik sin kontrakt ophævet ved årsskiftet, siden da har han været i Portsmouths søgelys.
Heldigvis for Portsmouth kan de allerede gøre brug af Dusko Tosic i weekendens kamp mod Southampton i FA Cuppen.
Skrevet af Christian Toftegaard