Danmarks EM 2024 er nu slut, efter at man måtte erkende et 2-0-nederlag til værterne Tyskland i ottendedelsfinalen.
Men selvom det ikke blev til nogle medaljer, så kan de danske spillere se frem til at modtage en ganske god bonus på kontoen.
Ifølge Bold.dk’s oplysninger, så vil DBU modtage cirka 91 millioner kroner i præmiepenge fra UEFA.
Hver af spillerne kan se frem til at modtage 690.000 kroner i bonus.
Alene for at blive udtaget til EM-truppen, så var hver af de 26 spillere sikret 583.000 kroner.
Hvis de havde avanceret til kvartfinalen, så var bonussen steget til 939.000 kroner i stedet for 690.000 kroner.
En semifinale-billet havde øget bonussen til 1,386 millioner kroner.
En tabt EM-finale ville have givet 1,879 millioner kroner, mens en vundet EM-finale ville have givet hele 2,194 millioner kroner på kontoen til hver af spillerne.
Til sammenligning fik spillerne blot 300.000 kroner tilbage i 1992, hvor danskerne som bekendt vandt EM-guld.