FC Barcelona skal på jagt efter en ny cheftræner, når indeværende sæson er overstået.
Det står klart efter aftenens pressemøde, hvor Xavi Hernandez meddelte, at han ønsker at stoppe i jobbet efter sæsonen.
“Jeg forlader Barcelona i juni. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke kan være anderledes. Det er tid til forandring.”
“Jeg synes, at det er på tide at forlade klubben. Jeg har talt med bestyrelsen og klubben. Jeg forlader klubben den 30. juni,” fortalte Xavi på pressemødet ifølge Fabrizio Romano.
Xavi overtog trænersædet i Barca i november måned 2021. Han har været med til at vinde det spanske mesterskab og den spanske pokalturnering én gang hver.
Hans oprindelige kontrakt stod til at udløbe efter næste sæson.
Xavis udmelding kommer efter at FC Barcelona led et smertefuldt nederlag på 5-3 hjemme på det midlertidige stadion, Estadio Olímpico, lørdag aften til Villarreal.
Barca ligger på en øjeblikkelig 3.-plads i La Liga med 44 point efter 21 kampe.
Førerholdet Real Madrid har 54 point efter 21 kampe.