Xavi Hernandez’ seneste arbejdsgiver, Al-Sadd, bekræftede fredag, at de var nået til enighed med FC Barcelona om en aftale.
Efterfølgende forlød det, at FC Barcelona ikke ville betale hele hans frikøbsklausul.
Men det er angiveligt endt således, at Barca har betalt halvdelen, mens Xavi har betalt den sidste halvdel af de fem millioner euro (ca. 37 millioner kroner), som hans frikøbsklausul lød på.
Natten til lørdag kunne Barca bekræfte, at en aftale er kommet i stand. Xavi har underskrevet en aftale, der gælder i to og et halvt år.
“Det forventes, at Xavi Hernández ankommer til Barcelona i weekenden, og at hans præsentation som FC Barcelonas nye førsteholdstræner finder sted mandag den 8. november til et arrangement, der er åbent for offentligheden på Camp Nou. Efter begivenheden vil Xavi Hernández optræde i en pressekonference i Ricard Maxenchs presserum,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Xavi har en lang karriere som spiller for netop FC Barcelona. Han spillede 767 kampe og var med til at vinde hele 25 trofæer.
Han spillede 24 år i klubben, og han begyndte på U12 tilbage i 1991/1992. Han satte rekord for flest kampe med sine 767 optrædener, inden den rekord blev overtaget af Lionel Messi med 778 kampe.
Trofæerne fordeler sig således:
La Liga: 8 (1998/99, 2004/05, 2005/06, 2008/09, 2009/10, 2010/11, 2012/13 & 2014/15)
Champions League: 4 (2005/06/2001, 2008 /11 & 2014/15)
Copa del Rey: 3 (2008/09, 2011/12 & 2014/15)
Club World Cup: 2 (2009/10 & 2011/12)
Europæiske Super Cups: 2 (2009/10 & 2011) /12)
Spanske Super Cups: 6 (2005/06, 2006/07, 2009/10, 2010/11, 2011/12 & 2013/14).