bet365
bet365

Officielt: Wolves-anfører tager til West Ham

0
Officielt: Wolves-anfører tager til West Ham

Foto: Shutterstock

West Ham har været på rov hos Premier League-konkurrenterne fra Wolverhampton, hvor man har købt den 27-årige midterforsvarer Max Kilman fri.

Wolverhampton har taget afsked med deres kaptajn.

West Ham meddeler således på sin hjemmeside lørdag, at man har sikret sig den rutinerede anfører fra Wolves.

Der er tale om en permanent handel, og Kilman har sat sin underskrift på en ganske lang aftale med London-klubben.

Det fremgår nemlig, at stopperens kontrakt med The Hammers løber helt frem til sommeren 2031.

Klubben oplyser ikke prisen på Wolves-profilen, men flere engelske medier har tidligere berettet om 40 millioner pund.

Det svarer til i omegnen af 353 millioner danske kroner for Kilman.

Forsvareren nåede alt i alt at optræde 151 gange for Wolves, hvor han kvitterede med tre scoringer og tre oplæg til mål.

West Ham indleder den nye sæson i Premier League på hjemmebane mod Aston Villa.

Officielt: Brighton har sikret sig hollandsk midt
Officielt: Nigeriansk angriber rykker til FCM

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE