West Ham har sikret sig en ny target man til angrebet i form af den erfarne angriber fra Tyskland, Niclas Füllkrug.
Den 31-årige tysker er blevet købt fri af kontrakten med Borussia Dortmund for en transfersum på 27 millioner euro, svarende til omkring 201 millioner kroner.
Füllkrug har skrevet under på en aftale, der binder ham til Premier League-klubben i de næste fire år.
Niclas Füllkrug nåede blot at spille en enkelt sæson i Dortmund-trøjen. Her formåede han at score 15 mål og levere 10 assists i 43 kampe.
I sin tidligere klub Werder Bremen blev han noteret for 49 mål og 16 assists i 124 kampe.
For det tyske A-landshold har han bidraget med 13 mål i 21 landskampe. Senest scorede han to mål i fem kampe under sommerens EM i Tyskland.
Bundesliga-klubben Dortmund købte ham selv for 17 millioner euro af Werder Bremen, så på en enkelt sæson har de altså tjent 10 millioner euro på angriberen.