Valencia har sikret sig Atletico Madrids 31-årige angriber, Kevin Gameiro. Han har fået en kontrakt til sommeren 2021.
Valencia har forstærket angrebet med en La Liga-kending, nemlig 31-årige Kevin Gameiro, som er skiftet fra ligarivalerne Atletico Madrid.
Den franske angriber har skrevet under på en kontrakt, som gælder frem til sommeren 2021.
I sidste sæson spillede Gameiro 25 ligakampe for Atletico, hvor han scorede syv mål.
Valencia er hans tredje klub på to år, eftersom han i sommeren 2016 skiftede fra Sevilla til Atletico Madrid.