Real Madrid har taget afsked med den 21-årige offensivspiller Peter Federico, som er blevet sendt til Valencia på en lejeaftale med købsoption.
Peter Federico har tilbragt hele sin ungdomskarriere i Real Madrids akademi, men han har aldrig slået igennem på førsteholdet.
Og nu har parterne så taget konsekvensen.
Real Madrid meddeler således på sin hjemmeside onsdag, at man nu har vinket farvel til den unge kantspiller.
Federico er blevet udlejet til Valencia på en aftale, der løber frem til sommer, og som indeholder en købsoption.
Valencia kan dermed gøre skiftet permanent til sommer, hvis de skulle ønske det.
Tilgangen vækker glæde i Valencia, der skriver følgende om kantspilleren.
“Peter Federico øger vores offensive muligheder. Han kan spille på begge kanter og har venstrebenet som sit bedste. Han kan bringe fart til holdet,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Federico nåede 115 kampe for B-holdet i Real Madrid.