Tottenham Hotspur har hentet en 18-årig sydkoreaner til klubben i form af Yang Min-Hyeok.
Tottenham Hotspur oplyser søndag, at man har sikret sig papirer på 18-årige Yang Min-Hyeok.
Han er blevet købt fri af sin kontrakt med Gangwon FC fra K League.
Skiftet bliver dog først en realitet fra januar 2025.
Min-Hyeok har skrevet under på en kontrakt, der er gældende frem til sommeren 2030.
Kantspilleren, der mest bruges i højre side, har i indeværende sæson bidraget med otte scoringer og fire assists i 25 kampe.
Han er desuden den yngste til at få debut for Gangwon FC samt den yngste målscorer i K Leagues historie.