Chelsea FC og klubbens 38-årige forsvarer, Thiago Silva, har i dag forlænget kontrakten, så den gælder endnu et år.
Den 38-årige brasilianske forsvarsspiller, Thiago Silva, er ikke færdig med at spille fodbold.
Fredag har han signeret en ny kontrakt med Chelsea FC, der gælder for yderligere et år.
“Da jeg underskrev min første kontrakt var det kun for et år. Nu skal jeg i gang med min fjerde sæson. Det havde jeg ikke forestillet mig dengang, men det er specielt at få lov at blive her,” siger Thiago Silva til klubbens hjemmeside.
Thiago Silva skiftede til Chelsea fra Paris Saint-Germain i sommeren 2020.