Officielt: Superliga-bundholds træner er færdig

0

Officielt: Superliga-bundholds træner er færdigVejle Boldklub har mandag sagt farvel til cheftræneren Ivan Prelec efter en skuffende sæsonstart.

Vejle Boldklub har ikke fået den ønskede sæsonstart i Superligaen, hvor man efter ni kampe endnu ikke har sikret sig et point.

Det tog klubben i dag konsekvensen af ved at tage afsked med cheftræner Ivan Prelec.

Kroatiske Prelec nåede at være i spidsen for klubben i to og et halvt år.

Der er ikke tale om en fyring, men derimod at 37-årige Prelec selv har ønsket at forlade sin stilling, oplyser klubben.

“Det står klart for mig efter kampen mod Viborg, at Vejle Boldklub og truppen skal have ny energi. Jeg har givet alt for, at vi skulle vende situationen, og jeg har brugt alle de redskaber, jeg har i min værktøjskasse, i denne situation,” siger Prelec til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Det er klart, at jeg mener, at truppen er bedre end de resultater, vi har leveret i 3F Superligaen i denne sæson. Jeg er ked af, at jeg må træffe denne beslutning, men min energi er ikke på det niveau, holdet har brug for i denne situation, og når man når frem til den konklusion, så er man forpligtet til at handle på den.”

“Jeg blev bedt om at tage kampen i går, således klubben kunne få deres nye løsning på plads, og den kamp tog jeg i respekt for Vejle Boldklub. På mange måder var det også medvirkende til at få en energi tilbage, når jeg vidste, at det var min sidste kamp i spidsen for denne stolte klub.”

Foruden cheftræneren har hans resterende stab i form af Damir Grlić, Mario Škrablin og Tomislav Brezović også taget afsked.

Klubben oplyser, at man vil annoncere den nye cheftræner og stab tirsdag klokken ni.

Officielt: Vejles nye cheftræner er klar
Medie: PL-klub overvejer Gareth Southgate

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE