bet365
bet365

Officielt: Spansk storklub henter Sergio Ramos

0
Officielt: Spansk storklub henter Sergio Ramos

Foto: Shutterstock

Den forhenværende Real Madrid-spiller Sergio Ramos er tilbage i spansk fodbold, hvor han har skrevet under med Sevilla. Det oplyser klubben mandag.

Sergio Ramos er tilbage i La Liga.

Det står klart mandag, hvor Sevilla oplyser på deres hjemmeside, at man har skrevet en etårig kontrakt med midtstopperen.

37-årige Ramos vender dermed hjem til sin tidligere klub, for han tørnede ud for Sevilla, før han røg til Real Madrid i 2005.

Spanieren udtrykte stor glæde over skiftet i klubbens præsentationsvideo.

“I dag er en særlig dag for mig og meget emotionel. Jeg kommer omsider hjem, og jeg ser virkelig frem til det øjeblik, hvor jeg kan tage Sevilla-trøjen på og have våbenskjoldet på mit bryst igen,” udtaler han i videoen på det sociale medie X.

“Det er 18 år siden, jeg forlod klubben. Jeg har lavet nogle fejl undervejs, og jeg vil gerne udnytte denne mulighed for at sige undskyld og spørge om tilgivelse fra alle Sevilla-fansene,” siger Sergio Ramos og afrunder:

“Jeg håber at se jer snart. Jeg er her for at gøre mit bedste og forsøge at opnå de ting, Sevilla har sat sig for,” lyder det fra forsvareren.

Ramos nåede 49 kampe for Sevilla, før han blev solgt til Real Madrid.

Officielt: Tottenham-duo til Galatasaray
Bild: Så meget får FC København for Grabara

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE