Den centrale midtbanespiller Anders Dahl er blevet udlejet fra Superliga-klubben Silkeborg IF til FC Fredericia. Det bekræfter begge klubber onsdag.
Det er ikke blevet til meget spilletid for 21-årige Anders Dahl i denne sæson, hvor han kom sporadisk har optrådt på førsteholdet i Silkeborg IF.
Og nu er den unge midtbanemand derfor blevet udlejet til FC Fredericia i håbet om, at han kan få flere spilleminutter.
Det bekræfter begge klubber på deres hjemmeside onsdag.
Der er tale om en lejeaftale, der gælder til udgangen af 2024, og FC Fredericia-cheftræner Michael Hansen sætter ord på tilgangen.
“Anders er en holdspiller med et stort løbepensum, højt bundniveau og en grund sikkerhed i sine pasninger, som kan være med til at højne vores niveau,” udtaler han til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han har en god forståelse for spillet, ved at spille bolden og flytte sig, samt hele tiden være i bevægelse. Han passer ind i vores måde at gøre tingene på, og han har brug for at komme tættere på holdet og få flere kamp minutter,” siger cheftræneren.
Anders Dahl står samlet set noteret for 14 kampe for førsteholdet i Silkeborg IF.