bet365
bet365

Officielt: Saudiarabere har købt Newcastle

0
Officielt: Saudiarabere har købt Newcastle

Foto: Shutterstock

Premier League har netop bekræftet, at Newcastle er blevet solgt til saudiarabiske PIF, og at handlen er godkendt øjeblikkeligt.

Newcastle United skal have ny ejer efter 14 år med Mike Ashley som ejer af klubben.

Premier League har torsdag aften bekræftet, at klubben er blevet solgt til til det saudiarabiske konsortium PIF, Public Investment Fund, og at handlen er øjeblikkeligt godkendt.

Foruden PIF er PCP Capital Partners og RB Sports & Media også med i det nye ejerskab, der samlet set betyder, at de over alle 100 procent af aktierne i klubben.

“Premier League har nu modtaget juridisk bindende forsikringer om, at Kongeriget Saudi-Arabien ikke vil kontrollere Newcastle United Football Club,” oplyser Premier League og tilføjer:

“Alle parter er glade for at have afsluttet processen, som giver sikkerhed og klarhed til Newcastle United Football Club og deres fans.”

Klubbens nye ejer er god for 320 milliarder pund, hvilket svarer til knap 3.000 milliarder kroner. Dermed er det også verdens suverænt rigeste fodboldklub-ejer.

Til sammenligning er Manchester Citys ejer Sheikh Mansour god for 21 milliarder pund, cirka 185 milliarder kroner, svarende til næsten 17 gange mindre end Newcastles nye ejer.

Newcastle ligger i øjeblikket næstsidst i Premier League med tre point efter de første syv spillerunder af den nye sæson.

Top-10: Verdens rigeste fodboldklub-ejere
PC om FCK-fyringer: Ked af forløbet

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE