RB Leipzig skal have ny cheftræner, efter at Jesse Marsch ikke har leveret tilfredsstillende på posten.
RB Leipzig skal i markedet efter en ny cheftræner, eftersom at klubben søndag har valgt at opsige amerikanske Jesse Marsch i en gensidig aftale.
Klubbens førstehold vil midlertidigt blive styret af assistenttræner Achim Beierlorzer.
Klubben oplyser, at opsigelsen af Marsch sker efter en dybdegående analyse samt detaljerede samtaler efter fredagens nederlag til Union Berlin.
RB Leipzig indtager i øjeblikket 11.-pladsen i Bundesligaen, hvor de tilmed har tabt de seneste tre kampe.
De har 18 point på kontoen efter de første 14 spillerunder. De har vundet fem kampe, spillet tre uafgjort samt tabt seks i ligaen. De har 16 point op til Bayern München på førstepladsen.