bet365
bet365

Officielt: Randers FC forstærkes med Sulemana

0

Officielt: Randers FC forstærkes med SulemanaRanders FC er løbet med Abdul Hakim Sulemanas eftertragtede underskrift. Han er lillebror til Kamaldeen Sulemana.

Randers FC har søndag bekræftet tilgangen af 19-årige Abdul Hakim Sulemana.

Sulemana kommer til klubben på en toårig kontrakt fra franske Olympique Lyon.

Han er lillebror til den tidligere FC Nordsjælland-profil, Kamaldeen Sulemana, som blev solgt sidste år til franske Stade Rennes for cirka 150 millioner kroner.

“Sulemana er en utrolig spændende offensiv spiller, som har nogle åbenlyse spidskompetencer i form af hans fart og altid udfordrende spil,” siger Randers’ sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Han kommer dog fra et skadesforløb, hvor vi skal være tålmodige i forhold til at få ham bygget op igen. Det gælder både fysisk såvel som taktisk, så han kan blive klar til at spille fodbold på det højeste niveau.”

Sulemana er blevet udstyret med trøje nummer 20 hos kronjyderne.

Han har tidligere slået sine folder i Right to Dream og Olympique Lyon, mens han ydermere står noteret for fire kampe for Ghanas U20-landshold.

Officielt: Tottenham sikrer sig 18-årig sydkoreaner
Avis: Arsenal planlægger bud på Barca-kant

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE