bet365
bet365

Officielt: Priske henter ex. FCN-komet i Brighton

0
Officielt: Priske henter ex. FCN-komet i Brighton

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Feyenoord-cheftræner Brian Priske har været på rov i Brighton, hvor man har hentet den tidligere FC Nordsjælland-komet Ibrahim Osman på en lejeaftale.

Tidligere på sommeren blev 19-årige Ibrahim Osman solgt fra FC Nordsjælland til Brighton i en stor millionhandel.

Og nu er kantspilleren så blevet sendt videre til Feyenoord, der har hentet ham på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det oplyser begge klubber på deres hjemmeside.

David Weir, der er teknisk direktør i Brighton, sætter ord på beslutningen om at udleje Ibrahim Osman.

“Ibrahim har haft en god pre-season med truppen,” siger han til Brightons hjemmeside og fortsætter:

“Vi har stærk konkurrence på de brede områder, og følelsen er, at det er meget bedre for Ibrahims udvikling, at han spiller seniorfodbold på et mere kontinuerligt plan,” udtaler den tekniske direktør.

“Det er en glimrende mulighed for ham at spille i Feyenoord, og vi følge se hans fremskridt, mens sæsonen udvikler sig,” lyder det fra Brighton-chefen.

Osman har kontrakt med Premier League-klubben frem til sommeren 2029.

Medie: United er blevet kontaktet af Napoli
Officielt: Rennes rekordkøber dansk angriber

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE