bet365
bet365

Officielt: Peter Ankersen er ny FCN-spiller

0
Officielt: Peter Ankersen er ny FCN-spiller

Foto: Dejan Obretkovic

Peter Ankersen har netop sagt farvel til FC København i Parken, og nu er han blevet præsenteret som ny spiller i FC Nordsjælland. Det oplyser FCN lørdag.

FC Nordsjælland har hentet Peter Ankersen på en toårig aftale.

Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside lørdag, og den 33-årige højreback forlader dermed ikke Superligaen endnu.

Ankersen er glad for skiftet til Farum-klubben, fordi der bliver kæmpet med om pokalerne.

“Først og fremmest har jeg valgt at tage hertil, fordi jeg anser FC Nordsjælland som en klub, der kæmper med om titlerne,” siger han til fcn.dk og uddyber:

“Det har vi set de seneste år, og jeg har selv oplevet dem som en modstander, der er rigtig svær at spille mod,” udtaler Ankersen.

Også fodbolddirektør Phil Radley er tilfreds med tilgangen.

“Peters erfaring og fodboldkvaliteter er selvfølgelig meget klare og kan ikke diskuteres,” indleder FCN-bossen og fortsætter:

“Noget andet, jeg bed ekstra mærke i, var, hvordan han fortalte os om sine egne ambitioner om at udvikle sig selv og andre omkring ham og hans syn på, hvor vigtigt det er at støtte hinanden,” siger fodbolddirektøren.

Peter Ankersen nåede 285 kampe for FC København.

Medie: City vil have utilfreds Bayern-profil
Medie: Arsenal presser på for stor signing

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE