Offensivspilleren Youssoufa Moukoko har besluttet sig for at blive i Borussia Dortmund.
I dag har parterne annonceret, at de fortsætter samarbejdet med en kontrakt til sommeren 2026.
“Det er ingen hemmelighed, at jeg har det godt i Dortmund. Jeg spillede på ungdomsholdene, tog mine første skridt i professionel fodbold her, og nu er jeg klar til at tage det næste skridt i min udvikling sammen med klubben,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Jeg føler tillid fra trænerstaben, og jeg har et miljø her, hvor jeg kan udvikle mig perfekt.”
LÆS OGSÅ: Medier: Tvivl om Dortmund-komets rigtige alder
Moukoko har været jagtet af flere store klubber, og interessen har også smigret ham.
“Selvfølgelig var jeg beæret over interessen fra andre klubber, men i sidste ende var det en beslutning, som jeg tog med hjertet.”
“Fansene har altid støttet mig, og jeg vil gerne give noget tilbage til dem og klubben.”
I denne sæson har 18-årige Moukoko spillet 22 kampe, scoret seks mål og leveret seks assists for Dortmund.
Han har totalt set spillet 59 kampe og scoret elleve mål for tyskerne.