Marseille har i dag valgt at leje Newcastles Florian Thauvin, som tidligere har spillet hos dem. Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.
Newcastles Florian Thauvin har tidligere tørnet ud for franske Marseille, eftersom franskmændene solgte ham til Newcastle i 2015.
Den 23-årige offensivspiller har haft det svært hos englænderne, og derfor ønsker Marseille at kickstarte hans karriere på ny.
Parterne er derfor blevet enige om en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.
Thauvin nåede at spille for den sydfranske klub i to år, hvor han nettede 13 gange, før han skiftede til Newcastle.
Hans kontrakt med Newcastle løber helt frem til sommeren 2020.