Manchester United har benyttet Deadline Day til at hente den 27-årige marokkaner, Sofyan Amrabat, på en lejeaftale.
Lejekontrakten gælder for resten af sæsonen.
Samtidig har den engelske storklub sikret sig en købsoption i aftalen med Fiorentina om midtbanespilleren.
De betaler desuden 10 millioner euro for at leje spilleren.
Ambarat skifter fra italienske Fiorentina, hvor han har spillet 107 kampe hidtil.
“Vi har haft Sofyan på radaren i lang tid, så vi er meget tilfredse med at hente ham til Manchester United,” siger klubbens fodbolddirektør, John Murtough til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Hans store dedikation passer perfekt til den gruppe af spillere, som vi er i færd med at opbygge her.”
“Vi ved, at hans mentalitet, dynamik og tekniske evner vil hjælpe holdet i jagten på succes i denne sæson.”
For Marokkos A-landshold har han hidtil spillet 49 landskampe, siden han fik debut i marts måned 2017.