Den belgiske landsholdsspiller Romelu Lukaku er fortid i Chelsea, der har sendt ham til Napoli på en permanent aftale. Det oplyser klubben torsdag.
Rygterne har længe svirret om 31-årige Romelu Lukaku, der er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Chelsea.
Nu er det blevet en officiel kendsgerning, at belgieren er fortid på Stamford Bridge.
Chelsea meddeler således på sin hjemmeside torsdag, at man har solgt den rutinerede angriber til Napoli i Serie A.
Her har Lukaku sat sin underskrift på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
Angriberen bliver dermed genforenet med Antonio Conte, der lige nu er cheftræner i Napoli.
De to har tidligere arbejdet sammen med stor succes, da de begge var i Inter.
Romelu Lukaku nåede samlet set 59 kampe for Chelsea, hvor det blev til 15 kasser og to oplæg til mål fra angriberen.