Liverpool FC har haft travlt med at udleje spillere på Deadline Day. Hele tre lejeaftaler er faldet på plads.
Liverpool FC har benyttet Deadline Day til at tage afsked med en række spillere på lejeaftaler.
Ben Doak til Middlesbrough
Kantspilleren Ben Doak er blevet udlejet til Middlesbrough for resten af sæsonen. Aftalen indeholder ingen købsoption.
Doak står hidtil noteret for ti førsteholdskampe for The Reds.
Pitaluga til Livingston
Målmanden Marcelo Pitaluga er også blevet sendt videre på en lejekontrakt. Han er udlejet til skotske Livingston for resten af sæsonen.
Den 21-årige brasilianer har endnu ikke haft debut på førsteholdet for Liverpool.
Gordon til Norwich
Liverpool-talentet Kaide Gordon er den tredje spiller, der er blevet udlejet på Deadline Day. Han skifter videre til Johannes Hoff Thorups mandskab Norwich.
Igen er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen. Den 19-årige kantspiller hidtil spillet syv førsteholdskampe for Liverpool.