La Liga-stortalentet, 21-årige Gabri Veiga, fortsætter karrieren i den saudiarabiske klub Al Ahli.
Midtbanetalentet Gabri Veiga er færdig i Celta Vigo og La Liga.
Han er nemlig blevet købt fri af kontrakten af den saudiarabiske klub Al Ahli.
Prisen lyder efter sigende på cirka 275 millioner kroner.
Den 21-årige spanier har skrevet under på en treårig aftale.
Gabri Veiga nåede at spille 56 kampe, score 11 mål og levere fire assists for Celta Vigo.
For Celta Vigos ungdomshold opnåede han 64 kampe, 10 mål samt en enkelt assist.