La Liga-klubben Elche har sikret sig målmanden Kiko Casilla på en etårig lejeaftale. Den 34-årige keeper fik ikke meget spilletid i sidste sæson.
Kiko Casilla har ikke fået meget spilletid i Leeds United. Det tager han nu konsekvensen af ved at blive udlejet til La Liga-klubben Elche.
Casilla har skrevet under på en etårig lejeaftale med Elche.
Den 34-årige spanier skiftede til Leeds fra Real Madrid i 2019, og han spillede en stor rolle for Marcelo Bielsas tropper, da man sikrede sig oprykning til Premier League i 2020.
Men i sidste sæson fik han kun fem kampe mellem stængerne for Leeds-mandskabet.
Han spillede tre Premier League-kampe, en FA Cup-kamp samt en enkelt EFL Cup-kamp. Han stod i skyggen af 21-årige Illan Meslier.