FC Barcelona har sikret sig den portugisiske offensivspiller, Joao Felix, på en etårig lejeaftale med Atletico Madrid.
Atletico Madrids rekordindkøb, Joao Felix, forlader nu klubben for en stund.
I stedet fortsætter han karrieren hos ligarivalerne FC Barcelona.
23-årige Felix har skrevet under på en etårig lejekontrakt med catalanerne.
I samme moment har han dog sat sin underskrift på en kontrakt, der lægger to år ekstra til hans Atletico-aftale, således, at hans kontrakt løber helt frem til sommeren 2029.
I foråret var han udlejet til Chelsea, hvor han spillede 20 kampe og scorede fire mål.
Hidtil har offensivspilleren spillet 131 kampe og scoret 34 mål for Atletico Madrid.
For Portugals A-landshold har han spillet 31 kampe og scoret fem mål.