Chelsea FC har lørdag aften annonceret, at man har lejet Jadon Sancho i Manchester United. De er forpligtet til at købe ham næste sommer.
Jadon Sancho forlader nu Manchester United til fordel for Chelsea FC.
London-klubben har i første omgang lejet Sancho, men i lejekontrakten har man forpligtet sig til at købe englænderen næste sommer.
Transfersummen lyder på 20 millioner pund plus fem millioner pund i diverse bonusser, ifølge Fabrizio Romano.
Det betyder, at Chelsea skal betale 177 millioner kroner i ren transfersum næste sommer plus op til knap 45 millioner kroner ekstra i bonusser.
24-årige Sancho nåede at spille 83 kampe og score 12 mål for Manchester United.
Den engelske landsholdsspiller skiftede til Manchester United fra Borussia Dortmund for 85 millioner euro, svarende til cirka 635 millioner kroner, i sommeren 2021.