bet365
bet365

Officielt: Iniesta stopper karrieren som 40-årig

0
Officielt: Iniesta stopper karrieren som 40-årig

Foto: Shutterstock

Midtbanespilleren Andrés Iniesta har i en alder af 40 år valgt at indstille sin fodboldkarriere. Det afslører han på sine sociale medier.

Den spanske fodboldlegende, Andrés Iniesta, har nu endegyldigt sat et punktum for sin professionelle fodboldkarriere.

I en alder af 40 år har Iniesta valgt at trække stikket.

I en video, som han har delt på sine sociale medier, så bliver han skamrost af flere tidligere trænere og medspillere, såsom Pep Guardiola, Louis van Gaal, Vicente del Bosque og Luis Enrique.

Det forlød, at Iniesta først ville annoncere karrierestoppet tirsdag, men videoen taler sit tydelige sprog.

Siden sommer har den tidligere spanske landsholdsprofil stået uden klub. Han spillede senest i arabiske Emirates Club i en enkelt sæson.

Før dette spillede han fem år i japanske Vissel Kobe, hvor han skiftede til fra hjerteklubben FC Barcelona i 2018.

I Barca-trøjen opnåede han hele 674 kampe, 57 scoringer og 135 assists. Han var blandt andet med til at vinde ni spanske mesterskaber og fire Champions League-trofæer.

For det spanske A-landshold blev han noteret for 131 landskampe og 14 mål, hvoraf det vigtigste blev scoret i VM-finalen i 2010, hvor han afgjorde finalen i den forlængede spilletid mod Holland.

Med landsholdet vandt Andres Iniesta VM i 2010 samt EM i 2008 og 2012.

Officielt: Brøndby og CV stopper samarbejdet
Avis: FC Barcelona øjner gratis Bayern-stjerne

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE