FC Barcelona har netop meddelt, at Hansi Flick er blevet ansat som ny cheftræner i klubben. Han erstatter Xavi.
Hans-Dieter Flick overtager trænersædet i FC Barcelona. Det har klubben netop bekræftet.
Den 59-årige tysker har skrevet under på en kontrakt, der er gældende til sommeren 2026.
Hans-Dieter Flick har stået uden trænerjob, siden han stoppede som Tysklands A-landstræner i september måned 2023.
Tidligere i karrieren har han været cheftræner for Bayern München og Hoffenheim.
FC Barcelona kunne i en anden meddelelse onsdag annoncere, at klubbens tidligere cheftræner, Xavi, havde underskrevet en fratrædelsesordning.