Everton har lavet en aftale med den 20-årige schweizer, Shani Tarashaj. Han spiller dog sæsonen færdig i Grasshoppers på en lejeaftale.
Everton har forstærket truppen med en schweizisk U21-landsholdsspiller, da de i Grasshoppers har hentet 20-årige Shani Tarashaj.
Den unge angriber har fået en aftale helt frem til sommeren 2020, men spiller i første omgang sæsonen til ende i hjemlandet på en lejekontrakt.
I denne sæson er det blevet til otte mål i 18 kampe for Shani Tarashaj, der har kostet Everton i omegnen af 20 millioner kroner.