Den danske landsholdsprofils fremtid er på plads.
Christian Eriksen skifter, ganske som ventet, til Manchester United. Eriksen har skrevet under på en treårig kontrakt med klubben.
30-årige Eriksen kommer til Manchester United på en fri transfer, eftersom at hans kontrakt med Brentford udløb efter sidste sæson.
“Manchester United er en speciel klub, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har haft det privilegie, at spille på Old Trafford mange gange, men at gøre det i Uniteds røde trøje bliver en utrolig følelse,” siger Christian Eriksen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Jeg har set Eriks arbejde i Ajax, og jeg kender til det niveau af detaljefokus og forberedelse, som han og temaet gør sig dagligt. Det er tydeligt, at han er en fantastisk manager.”
“Efter at have talt med ham, og lært hans vision og den måde, som han ønsker holdet skal spille på, gør mig bare endnu mere spændt på fremtiden.”
“Jeg har stadig store ambitioner, og der er meget, som jeg ved, jeg kan opnå, og det er perfekte sted at fortsætte min rejse.”
Eriksen står hidtil noteret for 237 kampe i Premier League med 52 mål og 71 assists til følge.
Han har desuden spillet 115 kampe for Danmarks A-landshold med 38 mål til følge.