Manchester United har mandag fyret manager Erik ten Hag. Det sker efter 2-1-nederlaget til West Ham.
Manchester Uniteds ledelse har i dag fyret Erik ten Hag som manager.
Hollænderen overtog jobbet for lidt over to år siden, men både spillet samt resultaterne har ikke flasket sig som ønsket.
I sommer fik ten Hag dog en ny kontrakt, men den blev altså ikke opfyldt.
Ledelsen har valgt at fyre ten Hag øjeblikkeligt, mens Ruud van Nistelrooy overtager manager-sædet midlertidigt.
I Premier League ligger Manchester United på en 14.-plads efter deres 2-1-nederlag til West Ham United.
Klubben oplyser, at hele trænerstaben bliver i klubben, mens man arbejder på en permament erstatning for ten Hag.
Erik ten Hag førte sit hold frem til to troæfer, som var Carabao Cuppen i 2023 og FA Cuppen i 2024.