Paris Saint-Germain kunne tidligere onsdag oplyse, at cheftræner Christophe Galtier var blevet fyret.
Den tidligere FC Barcelona-cheftræner Luis Enrique har længe været kædet sammen med klubben, og nu er det annonceret, at han også er ny cheftræner.
Han har skrevet under på en toårig kontrakt, som dermed gælder til sommeren 2025.
Enrique var senest spansk A-landstræner, hvor han blev fyret efter en skuffende VM-slutrunde.
Han stod i spidsen for FC Barcelona fra 2014 til 2017. Derudover har han også været cheftræner i AS Roma og Celta Vigo.